Nyt fra Salling-Skive Landdyrlæger
TAK for de mange quiz-besvarelser!
Vi har nu trukket de tre heldige vindere, som kan glæde sig til kage til aftenkaffen
Hovedpræmie (Vibekes Snickerskage): Kristian Olesen
2.præmie (Bjarnes knæskaller): Finn Nielsen
Trøstepræmie (Kiks): Egon Bojer Thomsen
Rigtige svar:
|
Besvarelser på Ko-kage-quizzen 2020 |
1 |
X |
2 |
|
1) Nu sidder du sikkert og glæder dig til at inkassere gavekortet til bageriet og døjer naturligvis allerede med mundvandet. Men hvordan er det SÅ LIGE med køernes spytsekretion? Hvor meget spyt producerer en ko i døgnet? 1: ca. 5 l X: ca. 15 l 2: over 150 l |
|
|
X |
|
2) Måske forestiller du dig en blød eller sprød kage, der ikke stiller de store krav til dit tandsæt (og pris dig lykkelig for at du i år behændigt undgik vores hjemmebag). Men hvordan er det nu med køernes tandsæt? Hvor mange tænder har en ko i overmunden? 1: 0 X: 12 2: 20 |
|
X |
|
|
3) Sandsynligvis har din udvalgte kage også en konsistens med vaniljecreme og fløde, som ikke just sætter din kæbemuskulatur på overarbejde. Men hvordan forholder det sig med køernes tyggeaktivitet? Hvor mange gange tygger en ko på en foderbolle? 1: 15-25 X: 35-45 2: 55-65 |
|
|
X |
|
4) Måske har du valgt en af de kager, som virkeligt klæder en god kop kaffe – du ved, én af dem med et næsten syndigt indhold af chokolade og karamel. De færreste køer drikker kaffe – men hvor meget vand drikker en ko dagligt? 1: 5 l X: 25 l 2: over 100 l |
|
|
X |
|
5) Måske er du mere sund, Og tænker på det daglige indtag af bær og frugt og vælger en kage med jordbær – vi kan anbefale en jordbærtærte. Hvor mange foderenheder svarer kalorieindholdet i en jordbærtærte til? Og hvor meget mælk ville en ko kunne producere på en jordbærtærte? 1: 0,5 Fe/1,5 l mælk X: 1,0 Fe/2,5 l mælk 2: 2,0 Fe/ 5 l mælk |
|
X |
|
Nyt fra Dyrlæger & Ko
I dette nyhedsbrev kan du læse om hvordan ormeproblematikken og faren for infektion med Salmonella Dublin kræver opmærksomhed hele sommeren.
Forebyggelse af orm hos udegående dyr afhænger af, hvilke ormearter dine dyr bliver angrebet af.
Hvis du har dyr på græs, vil de altid blive eksponeret for orm. Hvilken type det er, afhænger ofte af de lokale forhold. Generelt vil omdriftsjord være at foretrække frem for permanente græsgange.
Ormeangreb har en betydelig negativ effekt på både tilvæksten hos kvien og den mælkeproduktion kvien efterfølgende giver. Så forebyggelse/behandling er et vigtig punkt for at øge rentabiliteten i din bedrift.
Coccidiose
Særligt unge kalve er meget modtagelige og der er brug for en strategi for hele græsningssæsonen. Coccidiose ses dog typisk de første 14 dage efter udbinding. Simple råd er:
1. Fodr dine kalve med næsten fuld ration af det foder, de fik før udbinding i minimum den første måned. Først når de er 8 mdr. kan de klare sig udelukkende på græs.
2. Luk ud på forholdsvis højt græs.
3. Luk ud på en mark, hvor der ikke tidligere har gået kreaturer samme år.
4. Undgå at tilføre nye kalve/ungdyr til folden i løbet af græsningssæsonen.
Behandling af kalve med coccidiose er vanskelig. Ved det mindste tegn på diarre, tag kalvene på stald. Husk at økologer skal have attest på dette fra dyrlægen.
Løbe-tarmorm
På alle græsarealer er der løbe-tarmorm. Har et kreatur haft løbe-tarmorm er den immun resten af livet, så lidt eksponering er godt. Løbe-tarmorm styres bedst ved:
1. Sen udbinding
2. En strategi for foldskifte hver 3. uge.
3. Gødningsprøver ca. 6-8 uger efter udbindning af ca. 5 kvier til vurdering af infektionsniveau.
Behandling af løbe-tarmorm kan f.eks. ske ved individuel behandling af alle dyr på marken og/eller et foldskifte. Strategien aftales i samråd med dyrlægen.
Lungeorm
Lungeorm ses ofte på permante græsgange. Særligt i juli og august skal du være meget opmærksom på den mindste hoste hos dyrene. Lungeormsimmuniteten varer maksimalt et år, så dine dyr kan få det i alle aldre og gentagne gange. Undgå lungeorm ved:
1. Udbinding efter 1. slæt
2. Foldskifte hver 3. uge
3. Hav faste grupper af dyr, som følges ad på græs. Flyt kun dyr fra gruppen. Tilfør aldrig dyr.
Behandling af lungeorm følger samme procedure som ved løbe-tarmorm.
Leverikter
Ses på bestemte lokaliteter år efter år. Du bliver ofte opmærksom herpå via slagtefund. Uanset alder kan kreaturer blive inficeret, og der er ringe immunitetsudvikling. Begræns leverikter ved:
1. Afhegning af områder hvor der har stået/står vand.
2. Kreaturer skal have vand fra trug/vandværk – ikke fra åløb/søer.
Behandling af leverikter sker normalvis i vinterhalvåret, men det vil være en fordel at behandle i efteråret.
Historien viser, at sommeren er højrisikotid for salmonella Dublin smitte.
Så derfor bør du tage dine forholdsregler for at undgå at få Salmonella Dublin ind i din besætning.
1. Sørg for forsvarlig hegning – gerne dobbelthegn.
2. Undersøg dine naboers salmonolla status i CHR registeret.
3. Tag salmonellaprøver af dine kvier ved sammenrend eller indbinding. Særlig vigtig ved fællesgræsningsarealer.
Salmonella Dublin er et dyrt bekendtskab, så rettidig omhu kan ofte betale sig!
